EN ISO 11611

Beskyttelsesbeklædning mod svejsning

Standarden EN ISO 11611 angiver minimumkravet til sikkerhedsbeklædning, der beskytter brugeren ved kortvarig svejsning og processer med lignende risici. EN ISO 11611 certificeret beskyttelsesbeklædning skal beskytte brugeren mod kortvarig kontakt med ild og kort, tilfældig kontakt med elektroniske ledere. Du opnår den bedste beskyttelse ved at iføre dig EN ISO 11611 certificeret jakke og tilhørende buks. Yderligere anbefales det at anvende ekstra beskyttelse foran på tøjet og på hoved og hænder ved arbejde, som udvikler et stort antal gnister. Beskyttelsesbeklædning certificeret efter EN ISO 11611, såsom MASCOT® MUTISAFE, er ikke forsynet med mange lommer eller detaljer, da gnister herved kan sidde fast og derved brænde hul i tøjet til fare for brugeren.

EN ISO 11611 certificeret beskyttelsesbeklædning fra MASCOT kan inddeles i to klasser, der angiver beskyttelsesniveauet for tøjet. Sikkerhedsbeklædning i klasse 1 er til beskyttelse mod situationer, hvor der er en mindre risiko for udledning af gnister og strålevarme. EN ISO 11611 certificeret sikkerhedstøj i klasse 2 er til beskyttelse i mere risikable situationer, og hvor risikoen for strålevarme er betydeligt større.

Sikkerhedstøj certificeret i henhold til EN ISO 11611 er vigtig i forhold til din sikkerhed, når du arbejder i højrisiko-områder. Derfor anbefaler MASCOT, at du løbende tjekker din beskyttelsesbeklædning for huller eller andet, som kan forringe beskyttelsen. Hvis din beskyttelsesbeklædning har været udsat for ild anbefales det, at det udskiftes. Derved har du din egen sikkerhed for øje.